Tilskud til energibesparelser

Gennem rådgivning og via tilskud samarbejder EnergiConsult med danske energiselskaber om realisering af energibesparelser hos erhverv og private.

Det betyder, at når der gennemføres et projekt som kan nedsætte det nuværende energiforbrug, er der mulighed for at få et kontant tilskud til investeringen.

Tilskuddet størrelse kan variere over året, idet priserne på besparelser kan være varierende. I de seneste år, har det været muligt at få minimum 25 øre/kWh, som beregnes ud fra størrelsen af første års besparelse.

Er besparelsen på 100.000 kWh kan der således forventes et tilskud på 25.000 kr.

For at projekter kan være berettiget til tilskud er der en række forhold der skal være opfyldt. En del af kravene sørger EnergiConsult for at dække ind via aftalen om indberetning, hvor du som kunde accepterer følgende:

  • Det er aftalt med kunden, at retten til indberetning af energibesparelsen til Energistyrelsen overdrages til nedenstående selskab.
  • Kunden kan ikke efterfølgende sælge energibesparelsen til anden side (anden ekstern aktør eller net- og distributionsselskab).
  • Kunden har ikke modtaget tilskud til samme besparelse hos et andet selskab eller aktør.
  • Denne aftale er indgået, inden kunden har indgået bindende aftale med leverandør om realisering af den/de energibesparelser, som er omfattet af denne aftale.
  • Kunden er gjort bekendt med, at persondata, f.eks. navn og adresse, bliver sammenkørt med energisparedata fra alle kunder i hele Danmark, med henblik på at identificere eventuelt dobbeltregistrering af energibesparelser. Dataene indhentes i henhold til persondataforordningen.

Projekterne må ikke være igangsat inden aftale om indberetning af besparelserne.

Kontakt gerne EnergiConsult for at høre om mulighederne for tilskud til netop dit projekt.

EnergiConsult samarbejder med nedenstående energiselskaber om realisering af energibesparelser:

  • Østbirk Varmeværk
  • Mørkøv Varmeværk
  • Verdo Go Green A/S – CVR. 25501941